Hotelstars Union er overnatningsstedernes stærkeste værktøj til en klar og gennemsigtig kommunikation til både gæster og potentielle besøgende. Nu vil de officielle hotelstjerner også fremgå af verdens største platform for rejseinteresserede, Tripadvisor.
Det betyder, at stjerner fra flere end 22.000 overnatningssteder i 18 europæiske lande, herunder Danmark, vil være at finde på platformen.
„Det her er et stort skridt på vejen til at sikre rejsende et mere oplyst grundlag, hvorpå de kan foretage gennemsigtige og velinformerede beslutninger om deres overnatningsvalg,“ siger Markus Luthe, formand for Hotelstars Union.
Hotelstars Union har et fælleseuropæisk kriteriesæt, som sikrer, at stjernernes standarder er de samme på tværs af kontinentet. De klassificerede overnatningssteder får løbende besøg af en objektiv inspektør, der har gennemgår virksomhedens drift og tildeler point, der i sidste ende svarer til et givent antal stjerner.
Tripadvisor ser også frem til samarbejdet.
„Hos Tripadvisor stræber vi efter at styrke de rejsende og give dem virkelighedstro anmeldelser og officiel information, så de kan træffe de bedste beslutninger forud for deres rejser. Derfor er vi glade for at kunne fremvise de officielle hotelstjerner på vores europæiske overnatningssteder,“ siger Scott Brooks, Vice President, B2B Product, Tripadvisor.

Klassifikationschef / Chefkonsulent medlemscenter
Jan Fischer
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Comwell udskyder hoteludvidelse i Aarhus til 2027
13-06-2025
-
April sætter ny rekord for hotelovernatninger
13-06-2025
-
Konservative vil lade hoteller køre gæster i yderområder
13-06-2025
-
Ny direktør skal samle turismen i Nordjylland
13-06-2025
-
Uber udvider til flere større danske byer
13-06-2025
-
Fire dages skoleuge skal øge fremmøde på erhvervsskole
13-06-2025
-
Comwell overtager Hotel H.C. Andersen og genstarter udvidelsesplaner
13-06-2025