ESG fylder mere og mere i dialogen med gæster, kunder, samarbejdspartnere og banker.

Derfor har HORESTA udviklet ESG Monitor - et branchetilpasset værktøj, der gør ESG-rapportering enkel, overskuelig og relevant for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet.

Bliv klogere på ESG Monitor her:


Udviklet i samarbejde med branchen

ESG Monitor er udviklet i tæt samarbejde med HORESTAs medlemmer og ESG-specialister og tager afsæt i de udfordringer og behov, virksomhederne møder i praksis. Med få klik kan virksomhederne dokumentere deres indsatser inden for miljø, sociale forhold og ledelse og samle det hele i en professionel ESG-rapport.

Det visuelle dashboard i ESG Monitor giver et hurtigt overblik over udviklingen over tid og desuden mulighed for at sammenligne egne resultater op mod resten af branchen.

ESG Monitor måler på mere end 40 konkrete datapunkter, herunder energiforbrug, sygefravær og personaleomsætning, som tilsammen danner et solidt grundlag for ansvarlig og troværdig ESG-rapportering.

”ESG Monitor er skabt for at branchen kan tage arbejdet med ESG til næste niveau. Med vores nye brancheværktøj får virksomhederne ikke alene en værdifuld rapport, de får også et klart overblik, stærk dokumentation og et solidt grundlag for at udvikle forretningen i en mere ansvarlig retning”, siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.

I ESG Monitor kan der desuden sammenkøres oplysninger fra eksterne kilder som Green Key, Dansk Arbejdsgiverforening og Better Hospitality Workplace (BHW). Det reducerer dit manelle arbejde og gør rapporteringen endnu lettere.

Som virksomhed kan man enten vælge at rapportere samlet for en hel koncern eller blive oprettet på enhedsniveau med flere brugere i systemet.

ESG Monitor er ikke kun et rapporteringsværktøj. Det er et udviklingsværktøj, der kan styrke forretningen, understøtte rekruttering og skabe bedre forudsætninger for strategiske beslutninger og arbejdet mod en grønnere forretning.

”ESG-data er vigtig for virksomhedernes egen rapportering, men vi ser også i stigende grad, at kunder og eksterne samarbejdspartnere stiller krav til en ansvarlig virksomhedsdrift på bæredygtighedsområdet,” udtaler han.

Kort sagt er ESG Monitor et værktøj for dig, der vil stå stærkere i arbejdet med bæredygtighed.

For HORESTA-medlemmer med en enkelt virksomhedsenhed koster ESG Monitor 5.000 kr. ex. moms årligt. For virksomheden, der ikke er medlemmer af HORESTA, koster adgang til værktøjet 7.500 kr. ex. moms.

Læs mere her

Jonas
Cheføkonom
Jonas Kjær

Hotel Insights samler branchens ledere i København den 19. juni

Hvordan ser udviklingen ud i hotelmarkedet lige nu, og hvad kan branchen forvente i den kommende tid? Det er blandt spørgsmålene, når HORESTA inviterer til Hotel Insights 2026 i København den 19. juni. Her venter en formiddag med nye markedsdata, analyser og inspiration fra branchens centrale aktører.

DR Koncerthuset opnår Green Key-certificering

DRs Koncerthus på Amager har opnået den internationalt anerkendte Green Key-certificering efter en omfattende vurdering af husets bæredygtighedsindsats. Certificeringen omfatter både drift, publikumsservice, produktioner og konferencer.

Log ind