Der var både politisk tyngde og stærke brancheperspektiver til stede, da Venstres formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsen forleden lagde vejen forbi HimmerLand Golf & Spa Resort i den nordjyske by Farsø. Fra HORESTAs side deltog adm. direktør Jeppe Møller-Herskind og politisk chef Maria Olafsson. 

Besøget gav et konkret indblik i, hvordan turismen i praksis skaber vækst og arbejdspladser uden for de største byer.

Himmerland Resort løfter turismen
Effekten af turisme er tydelig i Himmerland, hvor HimmerLand Golf & Spa Resort er en af de centrale drivkræfter for turismen i Nordjylland.

Som den fjerdestørste arbejdsplads i Vesthimmerlands Kommune bidrager resortet ikke kun til lokal beskæftigelse, men også til at tiltrække gæster, skabe aktivitet og udvikle hele området.

Besøget satte samtidig fokus på, hvor vigtig turismen er for landdistrikterne. Her er turismeerhvervet med til at binde lokalsamfund sammen og skabe liv, omsætning og muligheder for både virksomheder og borgere.

HimmerLand Resort er et tydeligt eksempel på, hvordan stærke destinationer kan fungere som lokomotiver for lokal udvikling, når erhvervsliv, kommune og destination arbejder tæt sammen.

I 2024 blev der totalt registreret 65,2 mio. overnatninger i Danmark, og turismen skabte 168,5 mia. kr. i omsætning samt mere end 150.000 arbejdspladser.

Samtidig fungerer turismen som en væsentlig eksportmotor. Udenlandske gæsters forbrug i Danmark svarer i praksis til eksport af danske oplevelser og udgjorde alene over 75 mia. kr. 

Budskabet fra HORESTA er klart. Hvis Danmark fortsat skal tiltrække gæster, skabe arbejdspladser og udvikle lokalsamfund i hele landet, kræver det politisk fokus og gode rammevilkår for turismeerhvervet.

Læs mere om HORESTA og FV26 her

På billedet i toppen af artiklen ses fra venstre: Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA, Venstre-formand og statsministerkandidat Troels Lund Poulsen og adm. direktør ved Himmerland Golf & Spa Resort, Jane Andersen. 

FV26: Vores branche bliver hørt, når vi er til stede

Få dage før valget stod jeg i DRs Debatten med politikere og eksperter midt i en ophedet diskussion om udlændingepolitik og arbejdskraft. Omkring en kvart million danskere fulgte med, mens værten Clement Kjersgaard styrede slaget.

Log ind