Når HORESTA den 20. maj byder velkommen til Hotel Insights 2026 i Torvehallerne i Vejle, er det med et program, der kombinerer dugfriske markedsdata, skarpe analyser og konkrete erfaringer fra branchen.
På dagen får du bl.a. indsigt i udviklingen i hotelmarkedet, hvor HORESTAs udviklingschef, Benedikte Rosenbrinck, præsenterer de nyeste tendenser og perspektiver. Du vil på dagen også få et indblik i udviklingen af Torvehallerne med oplæg fra ejer og adm. direktør Terje H. Thesbjerg.
Derudover løfter hoteldirektør Michelle Laursen sløret for de spændende planer, der venter Hotel Marselis med en ny ejerkreds.
Afslutningsvist sættes der fokus på dansk økonomi og forbrugsmønstre, når cheføkonom Søren Kristensen fra AL Sydbank igen giver en aktuel status på økonomien og forsøger at se på forskellige scenarier for fremtiden.
Der arbejdes desuden på endnu et oplæg i løbet af dagen, som vi snart kan løfte sløret for.
Der er god grund til at se frem til en spændende og givende dag.
”Vi glæder os til at invitere hotelbranchen til en spændende dag med både fagligt indhold og rig mulighed for at netværke med kollegaer fra branchen. Hotel Insights er en oplagt mulighed for at blive opdateret på markedet og samtidig udvide sit netværk på tværs af branchen," forklarer Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Arrangementet er eksklusivt for hotelmedlemmer og videnbank-deltagere.
Se det fulde program for Hotel Insights 2026 i Vejle
Onsdag den 20. maj 2026
Best Western Torvehallerne, Fiskergade 2-8, 7100 Vejle
09.00 – 09.30 Registrering og morgenmad
09.30 – 09.35 Velkomst ved administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind, HORESTA
09.35 – 10.15 Udvikling og tendenser i hotelmarkedet ved Benedikte Rosenbrinck, udviklingschef, HORESTA
10.15 – 10.45 Udvikling af Torvehallerne ved Terje H. Thesbjerg, ejer og adm. direktør, Torvehallerne
10.45 – 11.10 Oplæg ved Michelle Laursen, Helnan Århus
11.10 – 11.30 Pause
11.30 – 12.00 Oplægsholder offentliggøres senere
12.00 – 12.40 Status for dansk økonomi og danskernes forbrug ved Søren Kristensen, cheføkonom, AL Sydbank
12.40 – 13.00 Update fra HORESTA ved Jeppe Møller-Herskind
13.00 – 13.30 Frokost og netværk
Deltagelse er gratis for medlemmer. Ved no show opkræves et gebyr på 500 kr. ekskl. moms. For videnbank-deltagere er prisen 1.000 kr. ekskl. moms.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotelkæder udvider kraftigt i Aarhus
17-04-2026
-
Danmark taber terræn i nordisk turisme
17-04-2026
-
Hotel i Aarhus blev solgt i kæmpe millionhandel
17-04-2026
-
Uvished om emballageregler skaber pres
17-04-2026
-
Uber køber op i europæisk konkurrent
17-04-2026
-
Hvidbjerg Strand Feriepark leverer sit bedste resultat nogensinde
17-04-2026
-
Internationalt: Ikonisk luksushotel i Dubai lukker midlertidigt
17-04-2026