Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurationer og detailhandlen vil med al sandsynlighed skulle indstille sig på en længere lukning end hidtil varslet i den danske kamp mod corona.

"Jeg vil ikke være overrasket, hvis det forlænges 14 dage yderligere, og det kan sagtens være to gange 14 dage mere, før vi kan se noget betydeligt på smittetrykket," siger professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen til Børsen.

Den danske hotel- og restaurationsbranche har allerede ved den seneste forlængelse efterspurgt afklaring og en mulig køreplan for genåbningen af samfundet.

"Det, vi efterlyser, er, at man har en forståelse for, at selv hvis vi kan få omsætningen op på ti pct. gennem det næste stykke tid, får det ikke nødvendigvis virksomhederne til at overleve," sagde politisk direktør i brancheorganisationen HORESTA, Kirsten Munch Andersen tidligere på ugen.

HORESTA: Turismeskat er en virkningsløs vækstdræber

I en kronik i Børsen advarer HORESTAs administrerende direktør, Jeppe Møller Herskind, mod at indføre en turismeskat i Danmark. Erfaringerne fra Amsterdam viser ifølge kronikken, at skatten ikke løser problemerne, men gør hotellerne dyrere og skaber skæv konkurrence.

Har I navn eller logo på emballagen? Så skal I reagere nu

Fra den 12. august gælder nye EU-regler for emballage. Har I jeres eget navn, logo eller design på emballagen, kan I få ansvar for at dokumentere, at emballagen lever op til reglerne. HORESTA har samlet en guide og skabeloner, som gør det lettere at komme i gang.

Log ind