Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra den 2. december 2024 ophæver Booking.com de prisklausuler, der i årevis har forhindret hoteller i at tilbyde lavere priser på egne hjemmesider end på platformen.

Dette sker som følge af EU's Digital Markets Act, der klassificerer Booking.com som en "gatekeeper" og forhindrer urimelige vilkår for virksomheder afhængige af platformen.

Hos HORESTA, brancheorganisationen for hotel- og restauranterhvervet, vækker beslutningen glæde, da hoteller nu kan konkurrere mere frit og selv sætte deres priser uden de tidligere restriktioner. HORESTAs viceadm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, udtaler, at dette er en sejr efter flere års kamp mod prisklausulerne, som har hæmmet fri prisdannelse i branchen.

Læs hele historien på Turisme24

Du kan også læse mere på Turistmonitor

Drikkepenge skaber debat: "Der er intet odiøst i at sige nej tak"

Jeppe Møller-Herskind fra HORESTA deltog i TV2 Nyhedernes indslag om drikkepenge og understregede, at det skal være helt frivilligt at give lidt ekstra som anerkendelse for god service. Kortterminalernes drikkepengefunktion deler både gæster og branchefolk.

Så få gange har kontrol med korttidsudlejning ført til handling

Der er stadig store huller i kontrollen med Airbnb og andre platforme for korttidsudlejning. Det viser svar til Folketingets Boligudvalg, hvor Sigurd Agersnap fra SF har stillet spørgsmål til håndhævelsen. HORESTA kalder på strammere regler og reelle sanktionsmuligheder.

Log ind