Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Madklubben, Sovino Brands, Cofoco, Norrlyst og Sticks’n’Sushi ejer nu næsten 100 restauranter i København. Det viser en ny kortlægning fra HORESTA.

Ifølge Berlingskes madanmelder Søren Frank er der tale om en naturlig udvikling efter corona, hvor kæderne har haft muskler til at overtage nødlidende steder.

Han fremhæver, at mange kædeejede restauranter i dag formår at bevare et selvstændigt udtryk. Kæderne skader ifølge ham hverken byens gastronomiske ry eller udelukker nye talenter, men de ændrer spillereglerne.

Flere kokke og restauratører vælger i dag samarbejder med kapitalstærke aktører for at realisere deres idéer. Det handler ikke om ejerskab, men om autenticitet, siger Søren Frank.

Læs hele historien på FrederiksbergLiv

Eksperter tror på Noma-comeback

Trods kritik af arbejdsmiljøet forventer flere internationale restaurantkendere, at Noma kan genvinde tilliden blandt gæsterne. De peger på restaurantens stærke omdømme og loyale følgerskare som afgørende faktorer.

Burgerkæde fejrer jubilæum for fire dages arbejdsuge

Sunset Boulevard markerer sin 223. Sunset Friday og dermed et helt års arbejdsdage med fri om fredagen for medarbejderne på hovedkontoret. Samtidig er kædens omsætning mere end fordoblet siden ordningen blev indført.

Log ind