Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk turisme oplever fortsat vækst, men i et langsommere tempo end tidligere år. Siden rekordåret 2024 er væksten i antallet af overnatninger fladet ud, og fra januar til september i år er der kun registreret en stigning på godt 200.000 overnatninger sammenlignet med samme periode sidste år.

Det nationale mål om 74 mio. overnatninger i 2030 kræver dermed et markant løft de kommende år, men by-, land- og kirkeminister Morten Dahlin (V) fastholder troen på, at målet er realistisk.

Han peger på investeringer i erhvervs- og mødeturisme og et øget fokus på danske turister som afgørende. Også Danske Destinationer og VisitNordvestkysten bakker op om målet, men understreger behovet for fortsatte investeringer – ikke mindst i kystturismen og i helårsturisme uden for hovedstaden.

En kommende national kampagne og større lokal kapacitet skal ifølge aktørerne understøtte væksten.

Læs hele historien på Turistmonitor

Log ind