Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske fødevareproducenter oplever stigende omkostninger på energi, råvarer og emballage efter konflikten i Mellemøsten. Flere virksomheder vurderer, at de nærmer sig grænsen for, hvor længe prisstigninger kan absorberes.

Hos Amanda Seafoods oplyser administrerende direktør Jesper Kold Sørensen, at de højere omkostninger påvirker kostprisen direkte. Hvis udviklingen fortsætter, kan det påvirke både omsætning og indtjening.

Også andre producenter følger udviklingen tæt. Juiceproducenten Bangs overvejer timingen for prisjusteringer, mens olieprisen ifølge FN er steget over 50 pct. siden slutningen af februar. Branchen vurderer derfor, at regningen på sigt kan ende hos kunderne.

Læs hele historien på Food Supply

Eksperter tror på Noma-comeback

Trods kritik af arbejdsmiljøet forventer flere internationale restaurantkendere, at Noma kan genvinde tilliden blandt gæsterne. De peger på restaurantens stærke omdømme og loyale følgerskare som afgørende faktorer.

Burgerkæde fejrer jubilæum for fire dages arbejdsuge

Sunset Boulevard markerer sin 223. Sunset Friday og dermed et helt års arbejdsdage med fri om fredagen for medarbejderne på hovedkontoret. Samtidig er kædens omsætning mere end fordoblet siden ordningen blev indført.

Log ind