Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk turisme oplever stigende efterspørgsel fra Norge frem mod sommeren 2026. Hos Go Nordic Cruiseline er antallet af norske bookinger på ruten mellem Oslo og København steget med 30 pct. sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

Ifølge VP Sales & Marketing Kevin Helsinghof skyldes udviklingen blandt andet, at Danmark opfattes som et trygt og nært rejsemål i en tid præget af global uro. En undersøgelse viser, at hver tredje nordmand lader økonomisk usikkerhed påvirke valg af destination, hvilket øger interessen for overskuelige ferieformer.

Samtidig fremhæver rederiet, at selve færgerejsen spiller en central rolle i ferieoplevelsen, hvor især komfort, mad og shopping vægtes. Også hos VisitDenmark registreres fremgang med en stigning i overnatningstallene på over 10 pct. i årets første måneder.

Markedschef i Norge, Hege Fredlund Hoff, peger på, at kort rejseafstand, kendte rammer og værdi for pengene er centrale faktorer.

Læs hele historien på Avisen.dk

Læs også mere på Turistmonitor

Tivoli holder kursen mod rekordomsætning

Første kvartal følger forventningerne med flere gæster og højere omsætning. Tivoli fastholder prognosen for 2026 trods et sæsonpræget underskud. Investeringer og efterspørgsel skal styrke positionen fremadrettet.

Bornholm sætter rekord i overnatninger

Bornholm oplever historisk højt antal kommercielle overnatninger. Ifølge Destination Bornholm skyldes udviklingen især stigende efterspørgsel fra danske turister.

Log ind