Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dansk Folkeparti foreslår at indføre et forbud mod arbejdstilladelser til personer fra lande med muslimsk flertal. Forslaget indebærer en positivliste over lande med vestlig kulturbaggrund, som kan levere arbejdskraft til Danmark.

Udspillet møder kritik fra HORESTA, hvor adm. direktør Jeppe Møller-Herskind kalder det et uheldigt forslag. Han fremhæver, at branchen i forvejen er afhængig af international arbejdskraft for at kunne opretholde drift og vækst.

Ifølge Jeppe Møller-Herskind vil forslaget kunne skabe betydelige udfordringer for virksomhederne, da en stor del af medarbejderne i hotelbranchen er udlændinge. HORESTA vurderer, at det ikke vil være muligt at dække behovet gennem arbejdskraft fra de lande, der indgår i forslaget.

Dansk Folkeparti afviser kritikken og peger på, at arbejdskraft i højere grad bør komme fra EU-lande. Partiet mener samtidig, at virksomheder ellers må revurdere deres forretningsmodeller.

Læs hele historien på DR

FV26: Vores branche bliver hørt, når vi er til stede

Få dage før valget stod jeg i DRs Debatten med politikere og eksperter midt i en ophedet diskussion om udlændingepolitik og arbejdskraft. Omkring en kvart million danskere fulgte med, mens værten Clement Kjersgaard styrede slaget.

Log ind