Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA opfordrer regeringen til at fastholde ambitionerne for dansk gastroturisme, når de resterende midler fra turismereserven skal fordeles i efteråret.

HORESTAs politiske chef Maria Olafsson ønsker, at arbejdet med det rådgivende udvalg for mad og gastroturisme genoptages, og at området får de 40 mio. kr., der oprindeligt var øremærket.

Maria Olafsson fremhæver Danmarks gastronomiske position med 55 Michelin stjerner fordelt på 42 restauranter. Gastronomien kan ifølge Maria Olafsson tiltrække internationale gæster, hvis forbrug også kommer blandt andet hoteller, butikker og kulturtilbud til gode.

HORESTA efterlyser investeringer i talentudvikling, internationale konkurrencer og markedsføring for at fastholde og udvikle Danmarks position inden for gastroturisme.

Læs hele historien på Turistmonitor

Myndighederne sætter punktum i Wolt-sag om restauranternes priser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har onsdag truffet afgørelse i den flere år lange sag om Wolts såkaldte prisparitetsklausuler. HORESTA glæder sig over, at der nu er sat punktum i en sag, der tidligere har haft betydning for restauranternes mulighed for at bestemme over egne priser.

Krigen i Mellemøsten rammer de københavnske hoteller dobbelt

Krigen i Mellemøsten mærkes tydeligt på de københavnske hoteller. Fire ud af ti oplever lavere efterspørgsel fra amerikanske og asiatiske gæster, samtidig med at næsten to af tre forventer, at krisen vil ramme bundlinjen negativt. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra HORESTA.

Log ind