Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Troense blev den 1. juli en del af Stays og indgår nu i kædens Signature Stays kategori. Hotellet har 36 værelser og ligger ved Svendborgsund med udsigt til Thurø.

Hotellet blev i februar 2026 overtaget af erhvervsmanden Keld Askær, der blandt andet ejer Stof 2000 kæden og står bag flere fynske restauranter og hoteller. Siden ejerskiftet er værelserne blevet renoveret, restauranten har fået ny indretning, og der er sat fokus på at udvikle hotellets gastronomiske profil.

Planen er på længere sigt at udvikle Hotel Troense til en helårsdestination med fokus på gastronomi samt natur og interessebaserede oplevelser. I første omgang er det danske ferie og weekendmarked i fokus, mens hotellet senere vil styrke sin position inden for møder og konferencer samt på internationale markeder.

Med Hotel Troense tæller Signature Stays nu 29 hoteller på landsplan. Hotel Troense er Stays' eneste hotel i Det Sydfynske Øhav.

Nye overnatningstal viser stærkt første halvår for hotelbranchen

Dansk turisme fortsætter sin fremgang. Nye overnatningstal fra Danmarks Statistik viser 9,6 mio. overnatninger på danske hoteller i første halvår af 2026. Det er 5,2 pct. flere end sidste år, og særligt Region Sjælland og Syddanmark skiller sig ud. HORESTA glæder sig over tendensen.

Rungstedgaard udvider mødekoncept med nye oplevelser

Rungstedgaard udvider sit mødekoncept ”Det lille ekstra” med fem nye aktiviteter, der skal skabe mere energi, nærvær og fællesskab omkring mødedagen. Natur, gastronomi og hotellets beliggenhed er omdrejningspunktet.

Log ind