Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et bredt politisk flertal vil nu firdoble bøderne for ulovlig udlejning af lejligheder som skyggehoteller. Bøderne kan fremover nå op på 100.000 kr. pr. ulovlig lejlighed, og samtidig forpligtes platforme som Airbnb til at udlevere detaljerede data til myndighederne.

Ifølge Morten Dahlin, minister for byer, landdistrikter og nordisk samarbejde, skal stramningen styrke et tilsyn, der hidtil har været utilstrækkeligt.

Hos HORESTA mødes udspillet dog med forbehold. "Det er fint, at man vil give større bøder, men hvad hjælper det, hvis man ikke ved, hvem der bryder reglerne, og hvornår," udtaler administrerende direktør Jeppe Møller-Herskind.

HORESTA havde gerne set en mere proaktiv model med registreringspligt og autorisationsnumre, som det kendes fra andre lande. Kritikere peger desuden på, at ulovlige opslag næppe forsvinder, og at kontrollen fortsat vil være "delvist i blinde".

Læs hele historien på Jyllands-Posten

Læs også mere hos Turistmonitor

Læs også mere hos Turisme24

HORESTA: Lavere fødevaremoms bør også gælde restauranter

Hvis politikerne vælger at sænke momsen på fødevarer, bør restaurantmad indgå på lige vilkår. Ellers risikerer man ifølge HORESTA at forringe konkurrenceevnen i et erhverv, der allerede er hårdt presset af stigende omkostninger, og som udgør en central del af Danmarks internationale brand.

Michelin-kok vil løfte gastronomien i Hornbæk

Kokken Brian Mark Hansen står i spidsen for en ny luksusrestaurant ved det kommende Hotel Cori i Hornbæk. Ambitionen er at tiltrække de bedste kokke og hæve det gastronomiske niveau i området.

Ny chef skal løfte Melsted Badehotel

Melsted Badehotel udenfor Gudhjem har ansat Mathias Sejer Sørensen som ny hotel- og køkkenchef. Parret bag skal styrke både gastronomien og gæsteoplevelsen.

Log ind