Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 57-årige kok Paul Cunningham stopper på Henne Kirkeby Kro efter mange år som en central del af køkkenet. Han var med til at sikre kroen en michelinstjerne i 2016 og fortsatte efter sin benamputation sidste år i en mere begrænset rolle.

I et opslag på Instagram oplyser restauranten og Paul Cunningham, at beslutningen er truffet med hensyn til helbred og ønsket om et andet tempo i arbejdslivet.

Paul Cunningham har tidligere fortalt, at diabetes og en efterfølgende infektion førte til amputationen. Han har tidligere været køkkenchef på blandt andet Søllerød Kro og The Paul i Tivoli og vil fremover fokusere mere på sit kunstneriske arbejde.

Læs hele historien på FødevareWatch

Jensens Bøfhus lukkede med nyt milliontab

Restaurantkæden Jensens Bøfhus afsluttede 2025 med endnu et stort underskud i forbindelse med salget til Bone’s. Flere restauranter blev lukket, mens andre skal omdannes.

Ny app kan ændre alderskontrol og ID-tjek i branchen

Fra 3. juni kan gæster dokumentere alder og identitet direkte fra mobilen med den nye app AltID. Det kan få betydning for restauranter, barer, natklubber og hoteller, som fremover vil møde digitale aldersbeviser og ID-løsninger i hverdagen.

Log ind