Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
I ni dage op til årets MICHELIN Guide Restaurant Ceremony danner Tivoli ramme om Tivoli Food Festival med fokus på nordisk gastronomi, råvarer og madkultur. Festivalen kulminerer 1. juni med uddelingen af de nordiske Michelin-stjerner i Tivolis Koncertsal.
På Plænen opstilles food trucks og smagsboder med nordiske specialiteter, mens Fællesteltet byder på talks, smagninger og samtaler om fremtidens gastronomi. Gæster kan blandt andet opleve Madkulturens samtalekøkken med Claus Meyer og Heidi Bjerkan samt møde producenter som Arla Unika, Valrhona, Sparkling Tea og Fiskerikajen.
Programmet tæller også smagsoplevelser fra nye gastronomiske koncepter og live-streaming af Michelin-uddelingen på storskærm. Efter prisuddelingen fortsætter arrangementet med cocktails, DJ Betty B og fejring af årets Michelin-restauranter.
Ifølge Tivolis high end director Mikkel Ustrup er ambitionen at samle gæster og branche om en fælles fejring af de nordiske restauranters arbejde og gastronomiske niveau.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
To nye profiler i HORESTA Arbejdsgivers bestyrelse
29-05-2026
-
Nimb kåret som årets hotel i Danmark
29-05-2026
-
Moderaterne vil løfte turismen i økonomisk debat
29-05-2026
-
Hotel i Horsens får DGNB guld-certificering
29-05-2026
-
Varde satser stort på kunst og turisme
29-05-2026
-
Søvnturisme vinder frem blandt danskerne
29-05-2026