Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et potentielt turistboom kan være på vej til Aarhus.

Ifølge en ny analyse fra brancheorganisationen HORESTA vil det samlede antal hotelværelser i byen stige med næsten 40 procent de kommende år. Det betyder helt konkret 1.200 nye værelser frem mod 2029, og det er et udtryk for det for, at interessen for Aarhus er stigende, siger administrerende direktør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

”Aarhus ligger et strategisk og markedsmæssigt spændende sted. Det er samlingspunkt for et stort jysk opland, og så er det nemt at komme til. Både for turister, der kommer udefra, men selvfølgelig også for danskere, der holder ferie i Danmark”.

Men hvis det hele ikke skal ende som tomme spøgelseshoteller, så kræver det stadig mere arbejde fra byen mener Jeppe Møller-Herskind.

”Aarhus har jo en opgave i at positionere sig endnu bedre, end man gør nu med henblik på at tiltrække endnu flere til byen.”

Hør indslaget på DR P4 Østjylland

Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA

Antallet af overnatninger booket gennem platforme som Airbnb fortsætter med at stige. HORESTA kritiserer, at myndighederne angiveligt mangler overblik over udlejninger, der overskrider den tilladte grænse.

Log ind