Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mads Strange fra Liberal Alliance har bedt skatte og vækstminister Jakob Engel-Schmidt om at opgøre effekterne af en turistskat på 20 kr. pr. overnatning.

Spørgsmålet omfatter både en landsdækkende model og en model, der alene gælder København og Aarhus.

Ministerens svar skal blandt andet belyse effekten på provenu, arbejdsudbud, BNP, samfundsøkonomi og administrative byrder. Folketingets oversigt viser, at spørgsmålet blev stillet 22. september og endnu ikke er besvaret.

Spørgsmålet følger efter Børsens omtale af en mulig turistskat i København og Aarhus som del af regeringens kommende skatteplan. Ifølge Turistmonitor er det endnu uklart, hvordan en eventuel afgift konkret skal udformes, og hvordan indtægterne skal fordeles.

Læs hele historien på Turistmonitor

Hoteldirektører i fælles opråb mod ny turistskat

Regeringens plan om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus møder kritik fra flere direktører i turismeerhvervet. Kritikken handler både om branchens konkurrenceevne og om, hvordan indtægterne fra en eventuel skat skal anvendes.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

Log ind